Psykolog i Frederikshavn · Online samtaler

Jeg hjælper mennesker med stress, belastning og følelsen af at have mistet sig selv undervejs

Mange mærker først belastningen, når helt almindelige ting begynder at føles uoverskuelige.

Det kan skabe en følelse af ikke længere at kunne kende sig selv. Mange begynder også at undre sig over deres egne reaktioner. Men ofte giver de mere mening, end man selv tror.

Sammen kan vi undersøge, hvad langvarig belastning gør ved dig, og hvorfor dine reaktioner giver mening.

Når belastning sætter sig

Stress og længerevarende belastning handler ikke kun om travlhed eller mange opgaver.

Når mennesker er belastede gennem længere tid, tilpasser kroppen og hjernen sig situationen. Opmærksomheden bliver i højere grad rettet mod det, der opleves som krævende eller potentielt problematisk, og der bruges mere energi på at håndtere belastningen.

Det kan påvirke evnen til at bevare overblik, regulere følelser, træffe beslutninger og mærke egne behov. Funktioner, som normalt arbejder i baggrunden, begynder at kræve mere bevidst indsats.

Derfor påvirker belastning ofte gradvist måden, man tænker, reagerer og forholder sig til sig selv og sine omgivelser på.

Jo længere belastningen står på, desto mere kan den komme til at præge hverdagen, ikke fordi man mangler vilje eller robusthed, men fordi de psykologiske og fysiske ressourcer over tid bliver bundet op på at håndtere det, der belaster.

At forstå det, der er blevet svært

Når noget har været belastende gennem længere tid, forsøger mange først at presse sig selv til at fungere som før. Men hvis belastningen forstås som et problem, der blot skal overvindes, risikerer man at overse de signaler og behov, reaktionerne peger på.

I samtalerne undersøger vi sammen, hvad dine reaktioner fortæller om den situation, du står i.

Målet er ikke at fjerne alle svære tanker eller følelser, men at skabe større forståelse for det, der sker, og finde nye måder at forholde sig til det på.

Derfra bliver det ofte lettere at træffe valg, sætte grænser og handle mere i tråd med det, der er vigtigt.

Temaer vi kan arbejde med

Psykologsamtaler i Frederikshavn og online.
Jeg tilbyder psykologsamtaler til voksne, der oplever stress, angst, belastning, livskriser eller andre perioder, hvor det kan være svært at finde retning og overskud. Samtalerne tager udgangspunkt i det, der fylder for dig, og hvad der kan skabe mere forståelse og nye handlemuligheder.

Stress og belastning.

Når du gennem længere tid har forsøgt at holde sammen på det hele, og kroppen eller tankerne begynder at vise tegn på, at belastningen har været for stor.

Stress →

Livskrise

Når noget i livet ændrer sig, og du står et sted, hvor det kan være svært at finde mening, retning eller genkende dig selv i det hele.

Livskrise →

Angst og bekymringer

Når uro, bekymringer eller frygten for det, der kan ske, begynder at tage plads og gøre det sværere at leve, som du gerne vil.

Angst →

Relationer

Når mønstre i relationer til andre bliver svære, og du ønsker at forstå dine egne reaktioner og finde nye måder at være i dem på.

Relationer →

Kontakt

Det kan være svært at række ud, når overskuddet er lavt.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid.

Det er desværre ikke muligt at bruge henvisning fra egen læge hos mig